Lidt opdatering om den kommende Løvfaldstur, søndag den 11. oktober, m.v.
Først lige en hurtig reminder om, at for de der har mulighed, kan man mødes ved klubben kl. 16.30 tirsdag og torsdag. Endnu et (kort) stykke tid, vil vi godt kunne nå en 2-timers tur, hvis vejret tillader det. Man kan evt. melde ind via de respektive Messenger grupper, eller skrive på facebooksiden om man kører.
Og så tilbage til Løvfaldsturen: Vi starter og slutter ved klubben på gravel, MTB o.l., og start er som en normal klubtur kl. 9.00. På dagen finder vi ud af, om vi skal inddeles i flere hold
Turen er planlagt til at foregå i Humleore og Svenstrup skovene, alle hold kører ca. 2 timer, så vi mødes omkring kl. 11 i klubben
Her vil Aktivitetsudvalget sørge for bespisning i form af lækre sandwich fra Skensved Slagteren, og tilhørende øl og vand. Er der behov for en kop kaffe, kan dette også arrangeres.
Af hensyn til bestilling af mad, er seneste frist for tilmelding tirsdag 6. oktober. Tilmelding sker via kalenderfunktionen
Kom frisk til dette dejlige arrangement, som også er en god start på den kommende vintersæson.
